Værhed logo

Et samfund, hvor flere føler, at de hører til.

Med Værhed vil vi bidrage til et samfund, hvor flere føler, at de hører til, og hvor vi kommer hinanden mere ved.

Værhed bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden.

Vi skaber plads til nye samtaler og relationer mellem mennesker. Gennem fælles oplevelser, spørgsmål og samtaler gør vi det lettere at møde nye mennesker, være nysgerrige på hinanden og opdage nye perspektiver.

Mennesker i samtale omkring bord

Sådan kan du være med

Værhed Samtaleværksted

Nye mennesker. Nye perspektiver. Gode samtaler.

Et samtaleværksted, hvor vi guider deltagerne gennem spørgsmål og små dilemmaer, der giver anledning til både eftertanke, smil og nye perspektiver. Du behøver ikke forberede dig eller være god til at tale med fremmede.

Læs om Samtaleværksted

Værhed Samtaler

Samtaler om livet – og alt det, der gør os til dem, vi er.

Et forløb over flere aftener, hvor den samme mindre gruppe mødes og udforsker nogle af livets spørgsmål. Om mod, tilfældigheder, relationer, valg og hvordan vi ser os selv og hinanden. Samtaler, der går lidt dybere end hverdagens smalltalk.

Læs om Værhed Samtaler

Værhed Ved Bordet

Fællesskab begynder nogle gange over et måltid.

Vi samler mennesker omkring bordet til fællesspisning og samtaler, hvor der er plads til nysgerrighed, nye bekendtskaber og gode oplevelser.

Se arrangementer

Kommende arrangementer

Værhed Ved Bordet

30–50 mennesker · fællesspisning · uformelt

Vi mødes omkring et enkelt måltid med mennesker, vi ikke nødvendigvis kender i forvejen. Der er ingen øvelser eller fastlagte samtaleemner – bare menneskerne og det, der opstår mellem os.

Forventet januar 2027

Værhed Samtaler

3–4 aftener · mindre gruppe · dybere samtaler

Værhed Samtaler er for dig, der har lyst til at gå lidt dybere end hverdagens smalltalk og være nysgerrig på, hvordan andre mennesker oplever livet. Over 3–4 aftener mødes vi i den samme mindre gruppe og udforsker nogle af de spørgsmål, der berører os alle, men som vi måske ikke så ofte får talt om.

Forventet november

Værhed Samtaleværksted

Op til 30 mennesker · faciliterede samtaler · ca. 1½ time

En aften, hvor du får en smagsprøve på forskellige måder at skabe samtaler på. Gennem spørgsmål, samtaler med nye mennesker og små dilemmaer opretter vi nye perspektiver.

Mandag 19. oktober 2026 kl. 19.00

Køb billet

Vil du høre om nye arrangementer? Tilmeld dig listen.

Kom med på Værhed-listen

Vi har brug for hinanden.

Vi møder mange mennesker i løbet af livet, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi lærer hinanden at kende.

Værhed bygger på en enkel tanke: Når vi skaber tid og plads til at tale sammen, kan vi opdage noget nyt om andre – og måske også om os selv.

Det behøver ikke begynde med de store spørgsmål. Nogle gange er det nok at sætte sig ved det samme bord og være nysgerrig.

Hvad Værhed ikke er

Værhed er ikke en datingklub, terapi eller et traditionelt netværksarrangement. Du behøver ikke have en bestemt baggrund, interesse eller dagsorden. Du skal bare have lyst til at møde andre mennesker og være nysgerrig.

Skal vi skabe nye møder mellem mennesker sammen?

Værhed samarbejder gerne med caféer, virksomheder, kultursteder, foreninger og andre, der vil skabe plads til nye samtaler og fællesskaber.

Vi udvikler blandt andet samtaleværksteder, der kan indgå i eksisterende arrangementer eller afholdes som selvstændige aktiviteter.

Hvad er Værhed?

Nogle af de bedste samtaler opstår med mennesker, vi ikke kendte i forvejen.

Det er udgangspunktet for Værhed.

Værhed beskriver den tilstand, der kan opstå, når mennesker føler sig trygge nok til at være til stede, være åbne og møde hinanden med nysgerrighed.

En følelse af nærvær, åbenhed og forbindelse mellem mennesker.

Vi kan ikke bestemme, hvilke samtaler der opstår. Men vi kan skabe bedre betingelser for, at de gør.

Det er dét, Værhed arbejder med.

Stedet er en del af oplevelsen

Værhed har ikke ét fast sted.

Et Værhed-arrangement kan finde sted i et kulturhus, et galleri, en virksomhed, en gammel fabrik eller et helt andet sted.

Rummet er et af de redskaber, vi bruger til at skabe den rette stemning og gode betingelser for samtalen.

Derfor behøver to Værhed-arrangementer heller ikke ligne hinanden.

Har du adgang til et interessant sted i Odense, som kunne danne ramme om Værhed, er du meget velkommen til at kontakte os.

Fortæl os om stedet

Hvem står bag Værhed?

Hej, jeg hedder Henrik Sidenius.

Da jeg flyttede til Odense, fik jeg lyst til at skabe nye muligheder for, at mennesker kunne mødes – også mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen.

En del af inspirationen kommer fra mine oplevelser på Caminoen.

Her oplevede jeg igen og igen, hvordan samtaler mellem mennesker kunne opstå helt naturligt. Man kendte ikke nødvendigvis hinandens historie, men alligevel kunne der hurtigt opstå åbenhed, nysgerrighed og gode samtaler.

Det fik mig til at tænke:

Kan man skabe nogle af de samme betingelser hjemme?

Det blev begyndelsen på Værhed.

I dag udvikler jeg Værhed og de forskellige rammer, der kan hjælpe gode samtaler på vej.

Jeg skaber rammen og inviterer mennesker indenfor.

Men det vigtigste opstår mellem dem, der kommer.

Henrik Sidenius

Initiativtager til Værhed

Henrik Sidenius

Kom med i Værhed

Har du lyst til at møde mennesker, du ikke nødvendigvis kender endnu?

Skriv dig på Værhed-listen, så får du besked, når nye arrangementer og aktiviteter åbner.

Kom med på Værhed-listen

Kontakt og samarbejde

Har du spørgsmål eller vil du gøre Værhed til en del af dit sted?

Kontaktoplysninger

Henrik Sidenius

Værhed

Telefon:

+45 27 59 57 37

Send os en besked

Vil du skrive dig på Nyheder fra Værhed?

Få besked om nye arrangementer og nyheder fra Værhed direkte i din inbox.

Vi respekterer dit privatliv. Læs vores privatlivspolitik.